Letland gennemgår store statslige udbud: Hvad tilbudsgivere skal vide

Letlands finansminister har sagt højt, hvad tilbudsgivere mumler privat: Offentlige udbud "må ikke næsten blive et synonym for spild af penge." Den 25. august 2026 støttede Ministerrådet ham med en beslutning, der sætter ethvert stort indkøb foretaget af centralregeringen og dens selskaber under revision.

Kort svar: Kabinettet godkendte en protokolbeslutning fra Finansministeriet, der pålægger Statskancelliet, hvert ministerium og deres underordnede institutioner at vurdere hvert planlagt eller allerede påbegyndt udbud til en værdi af 140.000 euro eller mere for varer og tjenesteydelser, eller 1 million euro eller mere for bygge- og anlægsarbejder. Hvert udbud skal begrundes som nødvendigt, og kravene til leverandører skal vises at være proportionale, med særlig fokus på IKT-indkøb. Statslige selskaber skulle være færdige inden den 1. september. Ministrene rapporterer til Kabinettet inden den 30. september. Hvis du sælger til den lettiske stat, kan det udbud, du byder på, være et af dem, der bliver gennemgået.

Beslutningen i fem tal

• 140.000 euro: revisionsgrænsen for kontrakter om varer og tjenesteydelser, planlagte eller allerede påbegyndte
• 1.000.000 euro: revisionsgrænsen for kontrakter om bygge- og anlægsarbejder
• 1. september 2026: fristen for statsejede selskaber til at have gennemgået deres udbud
• 30. september 2026: fristen for ministrene til at forelægge deres resultater for Kabinettet
• Én formular: Udbudsovervågningsbureauet sender den samme skabelon til alle institutioner, så svarene kan sammenlignes

Hvad blev besluttet

Revisionen går ud over at kontrollere, om et udbud er dyrt. Institutionerne skal spørge, om indkøbet er nødvendigt, om dets omkostninger er berettigede, om der findes alternativer, og om kravene til leverandører er proportionale med kontraktens genstand og omfang.

IKT får særlig opmærksomhed. Finansministeriet ønsker også, at købere skal se efter risici for prisinflation og afhængighed af en enkelt leverandør, herunder i indkøb foretaget via e-katalogerne i statens elektroniske udbudssystem. Resultaterne sendes tilbage til Kabinettet på en standardformular fra Udbudsovervågningsbureauet, så svarene fra forskellige ministerier kan sammenlignes.

Beslutningen pålægger købere at "sikre den bredest mulige konkurrence og økonomisk håndtering af finansielle ressourcer". Finansminister Māris Kučinskis formulerede øvelsen som en test for sine kolleger: "Hvert ministerium og hver minister skal klart kunne vise, at de planlagte udbud er nyttige, berettigede og leverer reel værdi til samfundet." Hans ministerium beskriver revisionen som en af regeringens foranstaltninger mod prisinflation og begrænset konkurrence i offentlige indkøb.

Hvorfor tærsklerne er vigtige

De to grænser er ikke vilkårlige. 140.000 euro er EU-tærsklen fra den 1. januar 2026, over hvilken centralregeringens indkøb af varer og tjenesteydelser skal annonceres i hele Unionen, så de varer og tjenesteydelser, der gennemgås, er stort set dem, en tilbudsgiver overalt i Europa ville forvente at se på TED, når de er offentliggjort. Grænsen for bygge- og anlægsarbejder er anderledes: EU-tærsklen for bygge- og anlægsarbejder er 5.404.000 euro, så en grænse på 1 million euro når dybt ind i kontrakter, der kun annonceres nationalt. Og begge tal har en fremtid i lettisk lov. I henhold til udbudsreformen, som Saeima vedtog i maj, vil de fulde procedureregler gælde fra 140.000 euro for varer og tjenesteydelser og fra 1 million euro for bygge- og anlægsarbejder fra den 1. januar 2028. Revisionen tester statens indkøb mod de grænser, loven selv bevæger sig hen imod.

Tendlys data giver et indtryk af volumen. Af de 679 udbud, der i øjeblikket er åbne for bud i Letland, har 147 en offentliggjort estimeret værdi på 140.000 euro eller mere, og 49 er på 1 million euro eller mere. Disse tal undervurderer det reelle antal, fordi 329 af de åbne udbud slet ikke offentliggør et estimat. To dusin af de åbne udbud nævner et ministerium eller Statskancelliet som køber, og 19 er IKT-indkøb, hvoraf seks er over revisionsgrænsen. Revisionen berører ikke kommuner, som udgør en stor del af det lettiske marked, så de fleste åbne udbud falder uden for den. Men for en leverandør til staten er de værdibånd, der nu er under lup, præcis der, hvor de seriøse kontrakter findes.

Hvad ingen har sagt endnu

Beslutningen pålægger en evaluering og en rapport. Den sætter ikke et udbud på pause, og den siger ikke, hvad der sker med et udbud, der ikke består testen. Hvorvidt resultaterne vil blive offentliggjort, og hvorvidt tilbudsgivere vil blive informeret, når et igangværende udbud ændres eller trækkes tilbage som følge heraf, fremgår heller ikke af beslutningen. De første svar bør komme, når ministrenes rapporter når Kabinettet i slutningen af september.

Hvad skal man gøre nu

• Byder du på et stort lettisk statsligt udbud nu? Hold øje med ændrings- eller tilbagetrækningsmeddelelser i september. Gennemgangen sætter ikke udbud på pause, men købere, der ikke kan retfærdiggøre et krav, har en grund til at ændre det.
• Har du tabt et lettisk statsligt udbud til en etableret leverandør? Notér, hvilket krav der udelukkede dig. Hvis det udbud kommer tilbage efter den 30. september, så tjek, om kravet overlevede.
• Sælger du IKT til den lettiske stat? Beslutningen nævner afhængighed af en leverandør som en risiko, der skal vurderes. Vær klar til at vise, hvad det koster at skifte til dig, og hvad det sparer.

Åbn Tendly for at se, hvilke af de lettiske udbud, der i øjeblikket er åbne, der matcher din virksomhed, eller lad en Strategist-ekspert overvåge markedet for dig, når gennemgangsresultaterne foreligger.