Tre uger efter: Hvem ønsker hvad ændret i EU's udkast til udbudslov

Nationale embedsmænd gennemgik Kommissionens lov om offentlige indkøb for første gang den 17. og 18. september og skulle vende tilbage til den den 2. oktober for at gennemgå del I og II. I mellemtiden sagde erhvervslobbyer, fagforeninger, ingeniører, en gruppe nationale regeringer og Kinas handelsministerium hver især, hvad de ønsker skåret, bevaret eller tilføjet. For en tilbudsgiver viser reaktionerne, hvilke dele af udkastet der sandsynligvis vil ændre sig.

Kort svar: ingen af de her dækkede organisationer ønsker forslaget trukket tilbage, men hver især ønsker en anden version. SMV'er ønsker obligatoriske delkontrakter, BusinessEurope advarer mod at overbelaste udbud med andre politiske mål, og fagforeninger ønsker bindende sociale betingelser. Tyskland, Frankrig og andre vil hellere beholde et direktiv end at vedtage en forordning, ni mindre stater har advaret mod bred europæisk præference, og Beijing kalder disse klausuler diskriminerende. Parlamentet har endnu ingen ordfører; det fælles mål for afslutning af forhandlinger er udgangen af 2027.

Reaktionerne i fem tal

• 9 medlemsstater (Tjekkiet, Estland, Finland, Irland, Letland, Malta, Portugal, Sverige, Slovakiet) underskrev et papir fra december 2025, der opfordrer til "den størst mulige forsigtighed" med hensyn til europæisk præference
• 34.600 € til 43.200 € er stigningen i den gennemsnitlige samlede omkostning ved én procedure over tærskelværdien mellem perioderne 2008 til 2010 og 2019 til 2024, i konstante priser, i den Kommissionsevaluering BusinessEurope citerer. Som en andel af kontraktværdien faldt omkostningerne ifølge den samme evaluering til 0,9 procent
• Mere end 80 procent af en kontrolleret virksomheds aktiviteter skal tjene dens kontrollerende offentlige køber eller relaterede kontrollerede enheder, en betingelse for at en in-house tildeling kan undgå konkurrence; SMEunited siger, at udkastet lader denne test uberørt
• 2 arbejdsgruppemøder om udkastet var planlagt i Rådet i dets første tre uger: 17. og 18. september, derefter 2. oktober
• 4. kvartal 2027 er målet for afslutning af forhandlinger i "One Europe, One Market"-køreplanen underskrevet den 24. april 2026 af formændene for Parlamentet og Kommissionen og Rådets formandskab

Hvad erhvervslivet siger

SMEunited ønsker stærkere krav om at opdele kontrakter i delkontrakter, de separate dele af en kontrakt, der kan bydes på individuelt. Dets præsident, Davide Galli, sagde den 9. september, at opdeling af kontrakter i delkontrakter "er et centralt krav fra europæiske SMV'er", og at udkastet kun lader medlemsstaterne gøre opdeling obligatorisk, så SMEunited "opfordrer alle medlemsstater til at sørge for obligatorisk opdeling i delkontrakter, når det er muligt". Han kaldte et obligatorisk bedste pris-kvalitetsforhold med en minimumskvalitetsvægtning "det skift, SMV'er har bedt om". To huller forbliver i hans læsning: in-house undtagelsen bevarer sin 80 procents test, og den europæiske præference-opt-out for "uforholdsmæssige omkostninger" er udefineret og "kunne misbruges".

BusinessEurope hilser digitalisering velkommen, men advarer mod at tilføje flere politiske krav. Dets generaldirektør, Markus J. Beyrer, støttede "fremstødet for digitalisering, bedre dataindsamling og gennemsigtighed" samme dag, men sagde, at udbud "ikke er en universalmiddel for enhver strategisk udfordring, Europa står over for", og at "overbelastning af reglerne med sekundære mål risikerer at reducere konkurrencen og øge den administrative kompleksitet".

Tysklands Forbunds Ingeniørkammer (Bundesingenieurkammer) protesterer mod at erstatte direktiverne med en forordning. Dets præsident, Dr.-Ing. Heinrich Bökamp, sagde den 29. september, at en SMV-venlig udbudslov "kun kan skabes på grundlag af direktiver og ikke gennem en direkte anvendelig forordning", og kammeret bad om delkontrakter efter fag og sektion og en to-trins procedure med prækvalifikation. Open source-foreningen OSBA, der reagerede på det tyske økonomiministeriums invitation, gik længere end de fleste og foreslog erstatningsordlyd: dens erklæring af 30. september ville ændre artikel 59's "offentlige købere kan tage innovationsmål i betragtning" til "skal", og "tilskyndelse" til open source-løsninger til "kræve" dem.

Hvad fagforeninger siger

ETUC hilste udkastet velkommen som "en afgørende mulighed for at sikre, at offentlige midler fremmer kvalitetsjob og kollektive forhandlinger" og bemærkede, at det er den første EU-udbudslov, der nævner kollektive forhandlinger blandt sociale hensyn. Generalsekretær Esther Lynch sagde, at laveste bud-tilgangen "har været en katastrofe for kvaliteten af varer og tjenester". Fagforeningens krav går videre end teksten: obligatoriske sociale betingelser, præference for virksomheder med kollektive aftaler, solidarisk hæftelse i underleverandørkæder (hvor en hovedentreprenør er ansvarlig for sine underleverandørers overtrædelser), og en garanti for, at medlemsstaterne kan opretholde regler, der er strengere end EU-minimum. ETUC siger, at skiftet fra direktiver til en forordning "stadig giver anledning til bekymring" på det sidste punkt.

Hvad regeringer siger

Skillelinjen mellem hovedstæderne er den juridiske form. Ifølge deHavillands opsummering af 24. september "foretrak en stor gruppe, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Finland, Østrig og flere central- og østeuropæiske lande, et direktiv, med henvisning til bekymringer over administrativ kompleksitet, retssager, byrder for mindre ordregivende myndigheder og tab af national og regional fleksibilitet", mens Nederlandene støttede forordningen, og Danmark, Luxembourg og Slovakiet "anså det juridiske instrument for mindre vigtigt end indholdet".

Debatten om europæisk præference går forud for dette forslag. Udkastet ville lade købere favorisere EU-tilbudsgivere og "dækkede" tilbudsgivere, dem fra lande hvis aftaler med EU dækker købet. Brussels Signal rapporterede den 9. september, at Frankrig "har drevet fremstødet for en hård 'Made in Europe'-standard, mens Tyskland har foretrukket en løsere 'Made with Europe'-formel åben for betroede partnere". Det ni-stats papir fra december 2025, set af Reuters, advarede om, at "hvis den anvendes bredt, risikerer 'europæisk præference' at fratage europæiske virksomheder og vores forbrugere valg og konkurrence, hvilket fører til højere priser og svagere innovation", og bad om, at enhver præference kun skulle gælde i en fastsat periode i specifikke strategiske sektorer.

To af Tendlys markeder har påbegyndt deres egen proces. Slovakiets Kontor for Offentlige Indkøb (Úrad pre verejné obstarávanie, ÚVO) meddelte den 1. oktober, at det er ved at færdiggøre den nationale holdning og har inddraget kommuner, arbejdsgivere og fagforeninger i drøftelserne; en bekymring, der blev nævnt, er de tekniske krav til digitalisering, hvor "gennemførlighed og tidsfrister" stadig skal afklares. Litauen, som overtager formandskabet for Rådet fra januar 2027, meddelte den 14. september, at det vil bruge formandskabet til at fremme reformen. På en konference i Vilnius den 30. september pegede advokat Laura Ziferman fra Walless på en praktisk fordel: en køber, der fra starten har meddelt, at den muligvis vil forhandle, kunne ifølge udkastet forhandle i en åben procedure, når det eneste bud overstiger budgettet, hvilket de nuværende regler ikke tillader.

Kina gjorde indsigelse den 17. september. He Yadong, talsmand for Kinas Handelsministerium, sagde, at Kina er "meget bekymret" over klausulerne om "europæisk præference" og opfordrede EU til "at respektere WTO-reglerne, holde sit marked åbent og revidere de diskriminerende klausuler". Le Moniteur offentliggjorde en første kritisk juridisk læsning af udkastet den 16. september og rapporterede Kinas holdning den 21. september, begge bag betalingsmur.

Hvad der stadig er åbent

Parlamentets sag er i sin forberedende fase, med udvalgshenvisning afventende og ingen ordfører. Rådets dagsorden for den 2. oktober omfattede en gennemgang af del I og II og en "aktuel debat" om det digitale økosystem; hvad delegationerne sagde, er ikke offentligt. Hvorvidt den endelige retsakt bliver en forordning eller et direktiv er stadig uafklaret.

Hvad du skal gøre nu

• Sælger du til offentlige organer, der køber gennem deres egne in-house selskaber? SMEunited siger, at 80-procentsreglen forbliver; tjek om din målkøbers indkøb går in-house, før du regner med et åbent udbud.
• Byder du i Tyskland eller Frankrig? Begge regeringer foretrækker at beholde et direktiv, men den juridiske form er uafklaret. EU-forslaget ændrer ikke de nuværende regler; fortsæt med at følge de gældende nationale krav, herunder eventuelle nationale reformer i mellemtiden.
• Byder du i Slovakiet? ÚVO indsamler nu virksomhedsopfattelser af udkastet og har nævnt digitaliseringskrav som en bekymring; en leverandør med en holdning kan rejse den der.

Åbn Tendly for at se, hvilke udbud der matcher din virksomhed i dag, eller lad en Strategist-ekspert overvåge markedet for dig.